App udvikling for begyndere

Kursus for begyndere i App udvikling til mobil platform. Dækker både Android og iOS.

Hvem: Dette kursus henvender sig til personer der gerne vil have en indføring i hvordan man udvikler en App til mobile enheder. Du vil på kurset få en forståelse for hvordan man laver app’en efter moderne programmerings teknikker. På kurset kommer du igennem hvordan man laver det funktionelle (kode), hvordan man tester koden med automatiseret test. Du lærer at lave en grafisk brugergrænseflade samt at koble den til koden.
Koden og brugergrænsefladen du lærer at lave kan køre på både Android og iOS.
BEMÆRK: Under kurset vil jeg vise hvordan man deployer både til Android og til iOS.

Forudsætninger: Der kræves ingen programmeringsmæssige kompetencer. Det er naturligvis en stor fordel hvis du har flair for IT.

Hvilket udstyr skal du medbringe: Du skal medbringe en PC med Windows. Det er en fordel med mindst 4 GB RAM. Der skal være plads til at installere vores udviklingsværktøj, drivere med mere. Gerne 50 GB plads på disken.
Værktøjet kører kun på Windows.

Du skal også medbringe en passende mobil enhed. Det er ikke nødvendigvis en rigtig god ide, at benytte den mobil telefon du bruger i det daglige.
Jeg anbefaler til kurset, at du medbringer en Windows PC og en Android telefon. Helt specifikt anbefaler jeg en Google Pixel telefon. Denne telefon har “ren” android installeret, og Googles drivere virker nemt og smertefrit.

Vi bruger ikke tid på at få andre mobiler sat op som udvikler mobiler, da dette kan tage hele dagen.

Hvis du vil udvikle til iOS er der en hel del der skal sættes op hos Apple inden du overhovedet kommer i gang. Se på Developer.apple.com for mere information. Da dette kan være en tidskrævende process (uger) vil der ikke blive brugt tid på kurset for at få dette til at køre. Jeg viser gerne hvilke trin man skal igennem. Hvis du selv får det til at virke inden kurset er det helt fint. I så fald tager du din iOS device samt din Mac computer med ud over din Windows PC. Apple kræver at man bruger en Mac til at deploye til iOS enheder.

Mit udstyr er en Apple MacBook Pro. På denne har jeg installeret en Virtuel Windows maskine. Jeg har som mobile enheder en Google Pixel telefon, en iPhone, en Google Nexus tablet og en iPad. Opsætningen bliver gennemgået på kurset men det er en tidskrævende process så vi får ikke tid til at gøre det på deltagernes udstyr.

Udviklingsprocessen er 100% det samme om du i sidste ende vil lave til den ene eller anden platform. De fleste har dog et ønske om at udvikle til begge.

 

Program:

Dag 1:
Vi starter dagen med at få udviklingsmiljøet til at kunne se din telefon (Læs om udstyr højere oppe) og får en “Hello World” app til at køre på den.
Introduktion til Pascal og Delphi. Pascal er et sprog der er forholdsvist nemt at lære.
Introduktion til simple datatyper
Variabler og konstanter
funktioner og procedurer
betingelser, if then, case med mere
løkker

Dag 2:
Objekt Orienteret Programmering – klasser og objekter
Programmering efter MVVM modellen
Test af koden – UnitTest
Persistering af data

Dag 3:
Bruger grænseflade design i Delphi
Design af en app – Vi laver en simpel lommeregner
Vi laver appen efter MVVM modellen, så den kan testes med automatiseret test
Vi designer en grænseflade til den, og vi kobler de grafiske elementer sammen med den testede kode.
Samt deployer appen på mobil telefon

Udviklingsværktøj:
Der findes mange værktøjer til at udvikle Apps til mobil telefon. Nogle værktøjer kan kun lave til iOS, andre kan kun til Android. Der er heldigvis også værktøjer der kan begge dele.
På kurset benyttes udviklingsværktøjet Embarcadero Delphi Community Edition. Værktøjet er gratis og præcis dette værktøj har nogle egenskaber der gør det velegnet til kurset:
– Sproget er udviklet blandt andet med undervisning for øje. Det er et af de letteste programmeringssprog at lære.
– Det kan lave apps til Windows (PC windows, ikke mobil), til Mac OSX, til iOS og til Android, med samme kode. Man skal altså ikke lave noget om for at det kører på de forskellige enheder. (Det kan faktisk også til Linux, men det kræver en købt licens.)
Om du senere vil vælge et andet værktøj eller fortsætte med dette bestemmer du selv. Principperne og fremgangsmåden er mere eller mindre det samme i alle værktøjer.

Underviser:
På kurset vil underviseren være Jens Fudge. Jens har knap 25 års erfaring i programmering, og er Embarcadero Delphi MVP (Most Valued Professional) og har undervist i programmering de sidste 6 år.

Hvornår:
Kurset tager tre dage, og for at tilgodese så mange som muligt har jeg åbnet muligheden for, at man som deltager kan stykke datoer sammen ud fra lidt muligheder, det afhænger om man bedst kan/vil tre dage i træk, en dag om ugen tre uger i træk, hverdag eller weekend.
Dag 1 afholdes:  3. oktober – 6. oktober
Dag 2 afholdes:  10. oktober – 13. oktober
Dag 3 afholdes:  17. oktober – 20. oktober
Såfremt der er få deltagere de enkelte dage, vil enkelte dage evt. blive aflyst, deltagere for tilbudt at vælge andre dage i stedet, eller helt melde fra. I dette tilfælde vil kursusgebyr blive refunderet.

Pris:
For dette tre dages introduktionskursus er prisen 11.995,- for alle tre dage. Medlemmer af IVN får kurset til 3.495,-
Kursusgebyret dækker kursus, kursusmateriale samt forplejning.

Tilmelding:
Tilmelding er bindende. Ved tilmelding fremsendes faktura, og tilmeldingen er gældende ved betaling. Tilmelding her.

Send mail til jens.fudge (snabel-a) archersoft.dk for mere information